KALENDER

 
 
 

Klub Eva

Er du enlig, enke, skilt eller på anden måde har valgt at leve alene, eller at livet har formet det sådan for dig, så læs videre.

I 2010 blev det besluttet, at der skulle være et arbejde for enlige kvinder, ud fra LM Huset, med ønske om:

- At kunne hjælpe hinanden, i de forskellige livssituationer vi som menneske og kristen er i eller møder

- At hjælpe hinanden med at være en del af det større kristne fælleskab

- Være et socialt fælleskab (hvor man er i samme båd!)

- At der er møde ca. hvert kvartal og sommetider mere

Herefter blev Klub Eva oprettet. En gruppe for og af kvinder i alderen fra ca 25 år. Vi påtænker at Klub Eva er relevant, når du synes du er ”færdig” med LMU/ungeafdelingen. Vi mødes rundt omkring i de forskellige hjem én gang i kvartalet.

Vores samling indeholder altid en andagt, ligesom de næsten også altid indeholder et måltidsfællesskab. Vi mødes om temaer som er relevante for os, temaer som omhandler det at være kristen og at leve alene, et emne som vi behandler med både alvor og med humor.

Vi mødes også til sociale arrangementer – ex. vores årlige udflugt/ture/bio samt måske sender en sms rundt: ”Hvem vil med en tur i skoven/på museum i eftermiddag?” mm.

Hvad er LM Huset?

LM står for Luthersk Mission, som er en fri forening indenfor den danske folkekirke. I huset er der både en LM kreds og en fri- menighed, kaldet Kirken ved Søerne – og vi har hver vores gang i de grene.

Hvorfor er det godt at komme i det kristne fælleskab, om det er i Klub Eva eller i en menighed?

I fællesskabet med andre kristne kan vi både modtage og yde – vi kan dele vores troserfaringer, - for vi er fælles om at være modtagende i forhold til Gud, og vi kan hjælpe hinanden med at søge opbyg- gelse, hjælp og vejledning hos ham. Vi kan modtage opmærksomhed og omsorg fra vores medkristne, – og give dem en opmuntring på vejen.

Vi glæder os til at byde DIG velkommen i Klub Eva.

Vil du vide mere, så kontakt:

Lydia: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 6165 6520

Solveig: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 2216 7484

Gud velsigne dig.

 

 


Luthersk Mission, Nylandsvej 72, 8600 Silkeborg